Dette indlæg handler om selve bryllupsdagen, og jeg lover jer, at det nok skal blive det sidste;-)
Det har været en lang proces, også her på bloggen, men jeg håber, at I har kunnet finde inspiration og glæde i de efterhånden mange indlæg.
Og nu - som det sidste indlæg - vil jeg gerne genfortælle dagen i ord og billeder. Det er mest for min egen skyld, så Jonas og jeg kan huske dagen - men forhåbentligt vil I gerne læse med.
Torsdag og fredag forinden havde både Jonas og jeg fri. Om onsdagen ville skæbnen, at Askil skulle blive syg. En træls forkølelse samt et par frembrudte hjørnetænder gjorde, at han havde mild feber og var meget pyldret. Derudover savlede han utroligt meget. Værst var uroen om nætterne - her vågnede han flere gange og skulle trøstes.
Vi havde travlt både torsdag og fredag, også selvom vi havde planlagt det hele nøje og havde lavet mange ting på forhånd. Men det hele tager bare længere tid, end man regner med.
Torsdag kom teltet, og vores søde naboer hjalp med at sætte det op. Vi satte også et lille telt op, som var tænkt som det sted, hvor gæsterne kunne spise bryllupskage. Derudover skulle der hentes fadølsanlæg, toiletvogn, købes ind mm.
Om fredagen kom både venner og familie og hjalp med at stryge duge og dække borde. Jeg brugte det meste af fredagen på at lave borddekorationer, pynt til kirken og brudebuketten. Det tog meget længere tid end forventet. Askil og Lara blev heldigvis passet af deres bedsteforældre, så det gav lidt ekstra tid.
Værst var det, at jeg sov meget dårligt både torsdag og fredag nat grundet Askil. Men trods spændhed, træthed og travlhed var det nogle gode og hyggelige dage.
Fredag aften var vi færdige kl 22. Derefter øvede vi brudevals, og så gik vi i seng. Men jeg sov først kl 24, og da klokken var tre om natten vågnede Askil. Derefter sov jeg ikke mere. Kl 5.30 på vores bryllupsdag stod jeg op. Der var stadig ting, der skulle ordnes, og jeg kunne alligevel ikke sove mere. Jeg var simpelthen for spændt.
Behøver jeg at fortælle, at jeg var træt, da festlighederne for alvor gik i gang? Med fire times søvn natten til fredag og tre timers søvn natten til lørdag samt få pauser i løbet af dagene var det jo ikke så underligt.
Jonas var knap så træt, men også påvirket af vores travlhed og Askils natteroderi. Vi forsøgte at glemme det, og det lykkedes da også ret godt.
Teltet målte 9 x 9 meter, hvilket gav plads til både borde, dansegulv og bar.
Loftet var pyntet med silkepapirspompomer, som vi selv havde lavet. Derudover havde vi fundet en gammel lysekrone, som vi havde lavet om til levende lys.
Vi havde valgt runde borde, som blev pyntet med hvide duge, råhvid blonde (fra Ikea til 19 kr meteren), bestik, glas og servietter. I midten stillede jeg mine blomsterdekorationer, og rundt om dem blev lys stillet i porcelænskopper, som var så forskellige som muligt.
Vielsen var først 15.30, og det gav en nogenlunde rolig formiddag.
Jeg skulle til frisør, og de sidste ting blev ordnet. Over middag kom vores venner Jann og Nina, og Lara og jeg blev fotograferet på marken bag vores grund.
Askil fik sin middagslur, og så tog vi til Kalø, hvor vi blev fotograferet sådan "rigtigt". Det var et værre gedemarked med to livlige børn, som hellere ville alt muligt andet. Resultatet kan du se
her.
Vi var heldige med vejret forstået på den måde, at der kun kom to små byger, imens vi blev fotograferet. Det var koldt og lidt blæsende - men set i lyset af, at dagene forinden havde været meget regnfulde, slap vi nådigt.
Og så gik turen til Bregnet kirke, hvor vi - noget atypisk - nåede at hilse på de fleste gæster inden selve vielsen.
Vi havde valgt at gå ind sammen som familie, da vi allerede er gift på rådhuset og har været det i flere år. Og med to børn ved vores side gav det mest mening for os.
Askil ville selvfølgelig ikke gå ind selv (han havde fundet noget meget spændende i våbenhuset og ville hellere blive der), så han kom op på armen. Og ind kom vi så. Vi havde valgt en anderledes indmarch end normalt - det var vistnok en norsk bryllupsindmarch. Hvis jeg skal være helt ærlig, kan jeg slet ikke huske den - men den var sikkert meget smuk.
Gudstjenesten var rigtig fin, og præsten holdt et god og vedkommende tale. Vi sang fire salmer, som var betydning for mig (og Jonas syntes, de var smukke - men han er ikke så kirkevant som jeg), og i det hele taget gav det meget mening at sidde sammen ved alteret i kirken.
Selve vielsen havde vi ikke fået øvet hjemmefra (hvornår man skal knæle, hvornår man skal sige ja osv.), og det bar den præg af. Men det var en afslappet stemning, så det var ok.
Lara og Askil ville selvfølgelig ikke sidde stille. Askil var værst, da han også var ret larmende. Men hans mormor tog ham med ud. Der var dog et tidspunkt under en salme, hvor han kom hen til os. Pludselig fik han øje på prædikestolen, hvorefter han højt udbrød "trappe!" og så var han ellers på vej op. Jonas nåede lige at få fat i ham, inden han kom helt op.
Efter vielsen blev der kastet ris på os som traditionen byder. Det havde Lara snakket en del om forinden, og det var da også hende, som holdt kurven med risposerne. Hendes gode veninde Marie hjalp ti.
På turen hjem stod himmel og jord i et, og vi var taknemmelige for, at vi trods alt var kommet ind i bilerne, inden det startede. Trods bygens kraftighed varede den heldigvis kort.
Hjemme i teltet bød vi gæsterne velkomne, præsenterede dem for hinanden og skar kagen for.
Vi havde inviteret den nærmeste familie og vores venner. 45 var vi i alt. To af vores naboer kiggede også forbi.
Kagen havde min veninde Sara kreeret, og den var blevet helt fantastisk. Det var mandelbunde med lag af hindbærmousse og hvid chokolademousse med blåbær. Den var sød, men med en dejlig syrlighed. Og så var den enkel og smuk i sit udtryk.
Askil blev efter kagen sendt med min gode kollega Inge hjem. Der skulle han være til dagen efter. Det gik heldigvis nemt med at få ham sendt afsted. Han er - modsat sin søster - et meget tillidsfuldt barn.
Klokken 19 gik vi til bords. Bordplanen var således, at der sad otte personer ved hvert bord - og så skiftede Jonas og jeg plads undervejs. Der var fem retter og fem borde, så det passede jo fint.
Maden havde vi bestilt udefra, og det var en kæmpe lettelse ikke at skulle tænke på det. Kokken kom fra restauranten "Mellem jyder" i Ebeltoft, som er en lille familiedrevet restaurant i et af Ebeltofts ældste huse. Maden, som de serverer, er enkel og meget lækker. Og kommer du på de kanter, skulle du kigge forbi.
Vi kendte kokken fra tidligere, for hun var også den, som stod for maden til Askils barnedåb.
Menuen bestod af fem retter; to forretter (laksetatar som den ene og en ærte-champagnesuppe som den anden), en hovedret (kalvemedallioner med tilbehør) og to desserter (oste og creme brulé), og det var rigtig lækker mad.
Og selve bryllupsmiddagen gik, som sådan en nu plejer: Med snak, mad, taler og andre indslag. Jonas' mor havde fundet på, at gæsterne skulle male vores hus. Hver gæst fik et lille udsnit af et billede af vores hus og det skulle så males på lærredet. Det var en fin idé, som faktisk endte med at blive et ret vellykket maleri.
Jonas holdt tale, og jeg gjorde også - og jeg må indrømme, at det var en lettelse, da det var overstået.
Nå ja, og så dansede vi brudevals. Det gik vist ok.
Musikken tog et par djs sig af, og derefter kom der gang i dansegulvet - og i baren, hvor man kunne bestille diverse drinks og fadøl. Det var meningen, at den ene serveringspige skulle stå i bar, men de havde rigeligt at se til i køkkenet. Det gik alligevel. Dagen efter var vi meget lettede over, at de havde prioriteret opvasken og oprydningen.
Til natmad blev der serveret hotdogs, og ved to-tiden tog de fleste gæster hjem. Et par gode venner blev til halv fem, hvorefter vi gik i seng.
Dagen efter stod jeg op klokken 9 og hentede straks Askil - som da heldigvis ikke havde taget livet af min kollega (selvom hun så noget træt ud). Søndagen gik med at være sammen med børnene og pakke gaverne ud. Det kunne vi ikke overskue på selve dagen. Jeg kørte også til kirkegården, hvor jeg i stilende regn stillede min brudebuket ved min mormors og morfars grav.
Lara havde en fantastisk lørdag, og det var godt, at vi valgte at have hende med. Til festen deltog også hendes gode veninde (og dennes forældre), og de hyggede sig med skiftevis at lege og være med i festen. De var ikke til at drive i seng, og klokken blev da også 22, før det lykkedes. Brylluppet snakker Lara stadig om, og hvis det stod til hende, skulle vi holde bryllup hver weekend. Eller som hun siger: "En bryllupsdag, en hviledag, en skoledag og så bryllup igen!".
Jeg var rigtig træt mandag, hvor vi heldigvis også havde fri. Men også rigtig glad. Både Jonas og jeg synes, det var en dejlig fest og meget i vores ånd. Det var ærgerligt, at vejret ikke var varmere (og til tider var det koldt i teltet trods de to varmeovne, vi havde stillet op), men det kunne vi jo ikke ændre på. Vi var taknemmelige for, at det holdt tørvejr det meste af dagen, og det gik heldigvis alligevel.
Det var et stort arbejde at forberede brylluppet, og vi havde lagt meget passion i det. Derfor var det også underligt, da det var forbi. Og at det gik så hurtigt. For vores (nok især mit) vedkommende har forberedelserne været den halve fest, og vi har hygget os rigtig meget med det. Men jeg forstår nu også dem, som køber sig fra det. Det var bare ikke en mulighed for os. Og heller ikke i vores ånd.
Hvis du orker mere bryllup, så er der også mulighed for at se det i levende billeder. Det er et sammendrag af hele dagen tilsat det smukke nummer "The weary kind", og det varer 4 minutter. Videoen har min lillesøster Karen og hendes kæreste lavet. Jeg lagde slet ikke mærke til, at hun optog på selve dagen, men nu er den måske den bedste gave af dem alle. Hvis du vil se den, så klik på videoen herunder. Kvaliteten er desværre ikke særlig god, hvis du tager den op i fuld størrelse. Jeg ved ikke, om der er andre måder at uploade videoer på end denne - men jeg håber, at du alligevel kan få et indtryk.
_________________________
Our wedding day in words and pictures.
