Så kom adventskransen op. Jeg kommer fra en tradition, hvor manden i huset binder selve kransen (det gjorde min far i hvert fald altid - og gør det stadig), og den tradition har vi videreført:-) Så det er altså Jonas, som står for selve kransen, og mig, som pynter. Smart arbejdsfordeling, ikke? Det synes jeg:-)
I mit barndomshjem er adventskransen "same procedure as last year". Den har altid bestået af en grankrans med røde bånd og hvide lys. Skal det være vildt, kommer der lidt lærkekogler på som pynt også:-) Jeg synes, at den klassiske krans er rigtig smuk, men det er nu også sjovt at arbejde med andre udtryk. Og derfor er adventskransen forskellig fra år til år her i hjemmet.
I år har jeg bestilt en krans af lærkegrene hos Jonas. Den er pyntet med snespray, sølvglimmer og hvide lys. Lysene sidder lidt skævt, så de skal lige rettes op. Men ellers synes jeg, at den er blevet meget fin.