Vi nåede fredag endnu en gang, som vi har gjort så mange gange før. Men denne fredag er alligevel anderledes end de sidste mange fredage. Denne fredag skal vi ikke se frem til en weekend, hvor Jonas skal skrive speciale, eller jeg skal arbejde. Denne gang kan vi se frem til en weekend, hvor vi alle tre kan være sammen. For specialet blev afleveret i går, og jeg er færdig med min skolemusical. Jeg ved ikke, hvornår vi sidst har haft en sådan weekend - det er så længe siden, at jeg ikke kan huske det.
Det har været en hård hård tid. Nok det travleste efterår i vores liv. Flytning (til nyt, gammelt hus, hvor der er stor have og masser vedligeholdelse at se til), børnehaveskift, nyt arbejde for Jonas' vedkommende og meget arbejde for mit vedkommende - og så det f... HD-speciale, som har krævet så meget tid. Ja, det har altsammen gjort, at vi har måtte holde tungen lige i munden for at navigere i det. Det har I også kunnet mærke på mine manglende sy-indlæg (men jeg lover jer - jeg vender skarpt tilbage, for syning, det er og bliver min store passion!)
Nu er det overstået - sådan da. Specialet skal selvfølgelig både forsvares og også bestås (pyha, jeg tør slet ikke tænke på, at han ikke består!), og jeg har stadig meget travlt på arbejdet. Næste uge er der forældresamtaler tre aftener, og i går sad jeg til sent på aftenen for at rette læseprøver, danskstile og tyskoversættelser. Ja, det kan godt være, at holdningen blandt politikerne (og åbenbart også blandt befolkningen?) er, at folkeskolelærere ikke laver nok, men jeg kan ikke se mig selv i den kategori. Tværtimod.
Billedet herover er fra sidste fredag, hvor Lara fyldte fire år. Selvom mor og far ikke havde tid til at tage med i børnehaven og fejre hende der (som engagerede forældre ellers altid gør i disse tider - pyha, jeg havde dårlig samvittighed), formåede vi alligevel at få en god dag ud af det. Nogle gange skal der ikke så meget til - heldigvis!
Jeg håber, at jeres weekend bliver lige så skøn, som jeg tror, at min bliver.