Quantcast
Channel: LaRaLiL
Viewing all articles
Browse latest Browse all 611

Dahlia #1 - forspiring

$
0
0
Det er tredje år, at jeg har dahliaer i haven.  Det er en af mine yndlingsblomster, for den er så utrolig smuk, findes i et utal af farver og former og er i bund og grund meget nem og taknemmelig at have med at gøre. Jo flere blomsterhoveder, du plukker, des flere kommer der. Og planten bliver ved til blomstre helt til frosten kommer. Sidste år var der stadig blomster midt i november måned i mit dahliabed. 

Det er fascinerende, at tørre knolde kan præstere en sådan blomsterrigdom tre måneder efter, at de er kommet i jorden.  Eneste minus er, at knoldene ikke tåler frost og derfor skal graves op i efteråret og opbevares frostfrit vinteren igennem. Af den grund mener mange, at dahliaer er besværlige og arbejdskrævende. Jeg tager gerne arbejdsbyrden, for resultatet er det hele værd. 

Her i år går jeg "all-in" med dahliaer. Jeg har fordoblet mit antal, så jeg nu har omkring 120, og jeg har planer om et kæmpe dahliabed midt i haven. I løbet af 2016 vil jeg vise min fremgangsmåde med dahliaer. Dette er første indlæg, som handler om, hvordan jeg forspirer knoldene.  




Det er ikke nødvendigt at forspire dahliaerne. Du kan sagtens sætte dem direkte i jorden, men først i maj måned, når jorden er varm nok og risikoen for nattefrost er ovre.  Forspirer du dem, kan du gøre det i slutningen af marts eller starten af april måned (alt efter vejret, selvfølgelig - hård nattefrost og dahliaer er ikke en god cocktail). 

Jeg forspirer mine dahliaer af fire grunde:
1. De får et forspring og går tidligere i blomst (ergo kan jeg nyde blomstringen længere)
2. De er mere robuste over for snegleangreb, da de kan nå at vokse til i drivhuset, hvor der ikke er snegle
3. Jeg kan sortere de knolde fra, der ikke spirer, og på den måde undgå huller i bedet
4. Det er ikke helt nemt at opbevare dahliaer rigtigt, og risikoen for, at de tørrer ud eller rådner er langt mindre, hvis de bliver dækket med jord 

Det kræver et drivhus, potter og muld, hvis du vil forspire dine dahliaer. Hvis du vil have dem i krukker, kan du også sætte dem i disse. Drivhuset beskytter dahliaerne mod regnvand og nattefrost og giver knoldene den varme og det lys, der skal til, for at de udvikler sig.
  



En dahliaknold består af en stilk og en masse knolde. Køber du dem i butikkerne nu, er de ofte allerede i gang med at spire. Det er altid fra stilken eller området omkring stilken. Disse spirer skal du selvfølgelig passe på ikke at beskadige. 




Put muld i bunden af en potte og læg knolden i. 
Ang. jord: Almindelig havejord dur ikke.  Det er for kompakt og tungt. Du skal derimod bruge krukkemuld eller anden porøs jord. I år har jeg brugt varmebehandlet kompost fra genbrugsstationen. Det er gratis at hente, og da jeg skulle have til mange planter, er det for dyrt at købe muld på planteskolerne. (Det er heller ikke godt for miljøet at købe krukkemuld, for det går ud over vores moser). Jeg er spændt på at se, hvordan dahliaerne udvikler sig i denne jord - det er lidt af et eksperiment. 




Knolden skal blot dækkes af jorden, og stilken skal helst over jorden (det er ikke altid, at det er muligt). Tryk forsigtigt jorden til og vand derefter en enkelt gang. De skal ikke være gennemvåde, kun fugtige. 




Jeg laver navneskilte til dahliaerne, så jeg kan huske form, farve og højde. Det hjælper mig, når jeg skal placere dem i bedet. Navneskiltet får de også på sig, når de skal overvintres. 

Der er flere forskellige dahlia-former, og er du interesseret i at kende disse, kan du besøge siden her




Der er altid små knolde, som er faldet af den store knold. Disse smider jeg ud - de kan ikke spire uden en stilk. 




Dahliaerne fra sidste år - dem som jeg har passet vinteren igennem - er en del større end dem, man kan købe. Disse kan deles i flere, og det er en god idé, da planten har bedst af ikke at blive for voldsom (så giver den færre blomster, har jeg læst).
Det er nemmest at dele knoldene om foråret, hvor de er tørre.




Det er som sagt nødvendigt for planten at have en stilk. Planten herover kan således blive til to  planter. Jeg deler dem ved at vride dem forsigtigt fra hinanden. Nogle lader jeg være med at dele, fordi de er så sammenfiltret. 

Det er ikke alle knolde, som har overlevet vinteren. Jeg sorterer de dårlige knolde fra og fjerner evt mug, inden jeg planter dem, der er liv i. I år har jeg sprøjtet dem med en blanding af atamon og vand, inden jeg plantede dem. Denne blanding har jeg også brugt i løbet af vinteren.  







Og sådan ser det ud, når dahliaerne står klar i deres potter. Der vil gå 2-3 uger, før spirerne vil vise sig. Planten bruger nemlig energi på rødderne først. I denne periode skal der ikke vandes. Ellers kan knolden rådne. Bliver der høj sol og dermed meget varmt i drivhuset, får de lidt vand, og jeg åbner døren. 


____________________________



I love dahlias, and this year I will show my whole process with these wonderful flowers. This first post is about pre-sprouting the bulbs. 




Viewing all articles
Browse latest Browse all 611

Trending Articles


Grand galla med gull og glitter


Psykiater Tonny Westergaard


Jav Uncensored - Tokyo-Hot n1002 Miyu Kitagawa


Moriya Suwako (Touhou)


BRODERET KLOKKESTRENG MED ORDSPROG 14 X 135 CM.


Naruto Shippuden Episode 471 Subtitle Indonesia


Fin gl. teske i sølv - 2 tårnet - stemplet


Kaffefilterholder fra Knabstrup


Anders Agger i Herstedvester


Onkel Joakims Lykkemønt *3 stk* *** Perfekt Stand ***


Sælges: Coral Beta/Flat (Højttaler-enheder)


Starwars landspeeder 7110


NMB48 – Durian Shounen (Dance Version) [2015.07.15]


Le bonheur | question de l'autre


Scope.dk som agent?


Akemi Homura & Kaname Madoka (Puella Magi Madoka Magica)


Tidemands taffel-marmelade julen1934+julen 1937+julen 1938.


Re: KZUBR MIG/MMA 300 zamena tranzistora


Analyse 0 mundtlig eksamen


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine