Som sædvanligt er jeg forsinket med adventskransen. Men nu er den her.
Jonas har bundet kransen (det er også ved at være en fast tradition) - i år er det kaprifoliegrene og lærkegrene, som er bundet om en metalring.
Jeg har pyntet med lys, bånd (det gule er blød tyll, som bruges til pettiskirts), naturmaterialer og crepepapir. Farverne er lyserød, gul og orange og på den måde er den blevet lidt sommerlig, men det er også skønt i denne mørke tid.
Adventskransen er den juledekoration, jeg glæder mig mest til at lave. Jeg ved aldrig helt, hvordan den skal se ud, når jeg begynder - det er sjovest at skabe den undervejs og ud fra de materialer, jeg har i gemmerne (og det skal nævnes, at jeg har rigtig mange materialer i gemmerne).
Vores krans hænger altid. Det er for mig det mest "rigtige" og langt det hyggeligste.
__________________________
I've finished our Advent wreath - as usual I'm a few days too late. It's the Christmas decoration I'm looking the most forward to create. Jonas is making the wreath - I'm decorating it.