Dåbskjole Laurits er en dåbskjole, som er syet på lidt anderledes vis end normalt. En kvinde kontaktede mig for at høre, om jeg kunne omsy hendes brudekjole til en dåbskjole til barnebarnet. Jeg fik tilsendt billeder for at vurdere, hvorvidt der var blondestof nok.
Det var en slank kjole med en blonde, som gik op i en slids bag på kjolen. Denne slids blev bibeholdt i dåbskjolens nederdel. Det er ikke helt nemt at se på billedet af kjolens bagside, for det er noget uskarpt, men effekten blev rigtig god. Blondens kant blev ligeledes bibeholdt, og dåbskjolens ærmer fik en smule puf. Underkjolen blev af silke (nyt stof), da brudekjolens stof var polyester.
Billederne yder desværre ikke kjolen retfærdighed, da det var en gråvejsdag, jeg tog billederne. Det er ikke nemt at fotografere hvidt på en hvid væg. Men kjolen blev rigtig fin, synes jeg.
_______________________________
This christening gown is made of an old wedding dress. A woman asked if I could change her wedding dress to a christening gown for her grandson. The dress is very beautiful, I think, but the pictures don't do it justice - they are a bit blurred. It's difficult to take good pictures of white dresses on a white wall, especially when the light is missing.