Så får I mig at se i den grønne kjole, som også er min brudekjoleprøve. Og kjolen bliver også maj kjolen i min 12 dresses challenge - selvom den måske falder uden for kategori. Men der har ikke været tid til at kreere andre kjoler end denne.
Detaljer om kjolen kan du læse om i indlægget her.
Jeg tror, at udtrykket bliver en del anderledes på den rigtige brudekjole, for silken er kraftigere (og krøller og flagrer ikke nær så meget som denne). Derudover er de to silkestoffer tæt på hinanden i farven (den ene er råhvid i et jaquardvævet mønster - det bliver den yderste - og den anden, som skal være inderst, er bare råhvid). Så kontrasten vil ikke være så stor som på denne kjole.
Billederne er - som ved de andre kjoler i min udfordring - taget i vores (vilde) have, som vi nyder i stor stil, selvom ukrudtet kan være ved at vokse os op over ørerne.
Og jeg burde jo nok have sat håret op, så kraven kunne ses tydligere. Jeg kan godt se, at det ikke går med nedslået hår!
_________________________
This dress is May's answer to my 12 dresses challenge. It's also my wedding dress rehearsal or test. You can read about - and se more pictures of - the dress right here.
The pictures are taken in our garden, and it's probably one of the most wonderful places on Earth - if you ask me:-)