Hermed kommer det sidste salgsindlæg (med varer fra den nu lukkede butik Kiddo) for denne gang. Nederdelene er solgt på nær nr 1, men jeg har 15 stk liggende, som "bare lige" mangler at blive syet - det bliver forhåbentligt et barselsprojekt, og så kommer der nok lidt løbende til salg på bloggen..
Herunder kan du se de to tæpper, jeg har i overskud pt.
Det grønne/brune tæppe er et babytæppe (102 x 72 cm), som er quiltet i en skøn blanding af nye og gamle stoffer. Bagsiden er et stykke jersey i den skønneste kvalitet - brun med hvide skyer. Mellem de to lag er der et stykke fleece, så tæppet er dejlig lunt. Kanten er overlocket med grøn sytråd.
Pris: 390 kr plus porto 30 kr
Det andet tæppe er et juniortæppe - dvs. et sengetæppe til juniorsengen eller et hyggetæppe i sofaen eller bilen. Målene er 145 x 104 cm.
Det er også syet i en blanding af nye og gamle stoffer i farverne lilla, orange, lyserød, blå og brun. Bagsiden er mørkelilla bomuld, og mellem lagene er der fleece, som gør, at tæppet er varmt, men også så det falder tungt og flot på sengen. Det er kantet med orange skråbånd.
Pris: 460 kr plus porto 40 kr.
Hvis du er interesseret i et af tæpperne, så skriv en mail til mig på
akjoensson@hotmail.com
_________________________
I have made these patchwork blankets out of new and vintage fabric. Please contact me, if you want to buy one.