I går fik jeg syet endnu en prøve på det kjolemønster, som jeg arbejder på at sætte i produktion - denne gang er det kjolen med v-hals, som jeg har syet op. Kjolen får store lommer, som går fra forstykke til bagstykke. Den er syet i en skøn lilla stretchfrotté med mørkelilla "bomber".
Mønsteret kommer til at hedde LUNA (og får to søster-mønstre, som hedder LARA (hættekjolen) og LIVA (kravekjolen)), og det er ved at være klar til at blive kopieret. Jeg vil dog have syet alle størrelser op samt have de to andre mønstre klar, inden det sættes til salg.
Størrelsen her er 110-116 og for stor til Lara (som er 105 cm høj). Jeg synes, det er svært med størrelserne - for der er jo forskel på bredden på børn. Dette bliver et slim-mønster, men med mulighed for at lave bredere.
Kjolen er ikke spor svær at sy. Det mest kritiske er lommerne (som kan bule, hvis ikke man syr jerseykanten rigtigt på) og knaphullerne (som kræver en symaskine, som vil sy knaphuller). Men lommerne kan udelades, og i stedet for knapper kan man bruge farvede trykknapper. Og med billedvejledningen kan det vist ikke gå helt galt.
Mønsteret kan, som jeg vist har fortalt før, kombineres med de to andre. Dvs. man kan benytte lommerne fra LARA eller LIVA mønsteret. Jeg tror nok, det skal blive rigtig godt - men sikke et tidskrævende arbejde!
_________________________
Yesterday I made this dress, which is a prototype of the dress pattern I'm working on. I've decided to call it LUNA. It will get two "sisters" - a pattern called LARA (this dress) and a pattern called LIVA (this dress).