Endelig sover han! Efter en urolig nat (hvor han har holdt fest et par gange - det er vældig charmerende med hans små pludre-lyde, store øjne og smil i løbet af dagen, men virkelig ikke sjovt, når klokken er tre om natten) er det vist tiltrængt for ham. Alligevel har det taget det meste af min formiddag at få ham overbevist om det.
Jeg bliver ved med at forbløffes over, hvor forskellige børn af samme forældre kan være. Lara elskede sin lift og sin barnevogn, og i løbet af dagen kunne jeg være sikker på, at hun sov 4-5 timer i streg. Han har hadet både barnevogn og lift og kun villet sove på min mave. Men det går heldigvis fremad, og han er langsomt ved at fatte, at man godt kan sove mere end 10 minutter i en barnevogn. Havde jeg puttet ham i strækviklen, havde han sovet på stedet - og de næste tre timer. Men det er simpelthen for hårdt for min ryg at bære rundt på ham hele dagen. Så vi øver barnevogn om formiddagen. Om eftermiddagen får han sin vilje.
Og for hulen da - der er da skønt i en barnevogn, det må han da kunne lære at forstå?! Ligge i sin egen lille hule i den friske luft og høre fuglene synge - efter man blidt er blevet vugget i søvn af barnevognens bevægelser. Jeg ville give min højre arm for at nuppe en til fem timer i den. Men han er åbenbart ikke helt af den holdning endnu.
Nu vil jeg skynde mig at få noget ud af dagen - for sove kan jeg ikke; risikoen for at han vågner om 10 minutter er simpelthen for stor ...
__________________________
Finally he sleeps! Slowly he is getting used to sleep in the pram, but he still prefers my belly.